Ellen - velkommen til helvede

Fortælleteater med Pernille Stockfleth og David Kampmann

Ellen – velkommen til helvede

En rå og rørende forestilling om en modstandskvinde under 2. Verdenskrig – baseret på en virkelig historie.

Opføres lørdag den 7. maj kl. 19.30 i Strien, Lindevej 5, i Nordby på Fanø. Billetter koster 100 kr. per styk og kan købes i døren eller via dette link. Drikkevarer kan købes.

Ellen fra Dragør er egentlig bare en almindelig fiskerkone. Men før hun ved af det, er hun dybt involveret i modstandskampen.

Da hun ankommer til koncentrationslejren, starter en ny kamp – for sin forstand og for sit liv.

Forestillingen er en musikalsk beretning med fortæller Pernille Stockfleth og musiker David Kampmann.

Pernille Stockfleth har et stort og indlevende udtryk, og i denne forestilling går hun efter en stor researchproces ind i den sande historie om Ellen Nielsen, egentlig en simpel fiskerkone, som slet ikke interesserer sig meget for krigen, før det begynder at ramme nogle af hendes jødiske bekendte. Så mærker hun inderst inde, at hun er nødt til at handle. Og med store personlige konsekvenser. Efter at have bidraget til at redde et stort antal jøder til Sverige, må hun pludselig se sig selv fanget og placeret i én af de værste tyske koncentrationslejre.

Hendes helt særlige tilgang til verden holder hende i live – men er døden nær, den dag befrielsen og de hvide busser kommer.

Forestillingen er rørende og nærværende på grund af Pernille Stockfleths nærvær og så meget desto mere rystende på grund af forestillingens store forbindelse til virkeligheden og et velresearchet grundlag.

Samtidig er 'Ellen' en anderledes historie fra krigen. Vi har ofte hørt om de mange mænd på begge sider fra krigen, men denne historie handler om kvinder og især en enkelt kvinde, hvis egen anstændighed bød hende at tage et så stort og svært valg.

 

Varighed: En time 
Medvirkende: Pernille Stockfleth og musiker David Kampmann

Om Pernille: Pernille Stockfleth er en levende fortæller, der med sit sprudlende sprog og medrivende billedrige univers giver liv til historier, der ikke kun underholder & rører, men også spænder vidt. Historierne kredser om de store ting i livet: magt, kærlighed, skæbne, fortrængninger, erkendelser og livsmestring fortalt med stort engagement, ro og indlevelse.

– og kun med ord, krop og stemmeføring som virkemidler!

 

Om David Kampmann: David Kampmann er fuldtidsguitarist, her sit eget band Deepers, og var guitarist i Baal.

Han spiller i dette teaterstykke på en baryton resonans guitar.

 

Tak til tuborgfondet og Kulturelt Samråd Fanø for støtte

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

20.12 | 18:14
Vintersolhverv 2015 har modtaget 1
Du kan lide denne side