National fortælledag på Fanø den 24. januar 2014

Fredag den 24. januar holder vi National Fortælledag på Fanø - for at huske og ære Evald Tang Kristensen, der i gennem hele sit liv samlede og nedskrev så mange historier, fortalt bl.a. i bindestuerne.

Det foregår på Nordby Bibliotek og starter kl. 18.30.



Fortællerne:
det er Klaus Louring, Mikkel, Sofie, Oscar, Sebastian, Mads, Frederik og Johannes fra 6B på Nordby Skole, Eva Elleskov og Ragnhild Kallehauge. Vi lover det bliver en hyggelig aften og billet (den er gratis) bestilles her

En flok forventningsfulde fortællere er klar
Biblotekar Bo Knudsen (i den ternede skjorte) præsenterer. Og de unge fortællere (Sebastian, Johannes, Frederik, Oscar, Mikkel og Sofie står klar parat.
Eva Elleskov
Klaus Louring, http://strandskaden.dk/
Ragnhild Kallehauge

Klaus Louring

er natur- og kulturformidler på Fanø og har sit firma Strandskaden

Eva Elleskov

underviser på Nordby Skole

Ragnhild Kallehauge

arbejder til daglig på Fanø Turistbureau

Lidt om Fortællingens Dag og Evald Tang Kristensen

Byline.kronik:Af Pia Sigmund Byline.kronik.email:Flintholmvænget 22, Odense M - forfatter og fortæller

Fortæl en historie

19. januar 2014

Folkemindesamleren Evald Tang Kristensen hædres fremover med Fortællingens Dag - en ny mærkedag i årets løb.

24. januar fejres Danmarks første store Fortællingens Dag. Det er planen, at denne dag skal markeres med historiefortælling over hele landet, også i årene der kommer.

Dagen er valgt, fordi den er folkemindesamleren Evald Tang Kristensens fødselsdag. Han blev født i 1843 og samlede historier, sagn, eventyr, sange, gåder og meget andet gammelt mundtligt stof utrætteligt gennem hele sit liv.

Engang var mundtlig fortælling og visesang almindeligt udbredt i den danske befolkning. Mange kunne fortælle historier udenad. Men skriftligheden overtog det talte ords domæne, og fjernsynet overtog fortællingerne, så i slutningen af 1900-tallet fandtes mundtlig fortælling kun i folkelivets revner og sprækker. Det var Tang Kristensen, der sørgede for at indsamle de gamle historier, mens tid var.

Hvorfor skal vi så fejre Fortællingens Dag nu? Det skal vi af tre grunde:

For det første for at fejre Tang Kristensen og sætte fokus på hans kæmpestore indsamlingsarbejde.

For det andet for at sætte fokus på fortællemiljøerne. I løbet af de sidste 15 år er der opstået mange spillevende fortællemiljøer i Danmark. Den mundtlige fortælling har fået sin renæssance. Her på Fyn var Odense Fortællekreds pioner i 1990'erne og satte skub i en kæmpe opblomstring for den mundtlige fortælling. Fortællekredsen lever stadig i bedste velgående. For to år siden blev der stiftet en paraplyorganisation "Fortællere i Danmark", FiDA, som er initiativtager til Fortællingens dag.

Og endelig for det tredje - og ikke mindst væsentligt - for at sætte fokus på fortællingens fordele. Den mundtlige fortælling kan samle, den kan skabe billeder og oplevelser, og den kan vække til eftertanke. Storytelling - som det kaldes - i organisationer kan bruges til kommunikation og til at opbygge en organisations fællesskab og image. Hjerneforskning viser, at man aktiverer større områder af hjernen, når der fortælles. Man kan lære at fortælle selv, og det giver øget selvtillid. Den mundtlige fortælling vil med stor fordel kunne indbygges i al slags undervisning. Fortællingen opøver nemlig koncentration og evnen at lytte. Undervisning i fortælling for elever giver dem konkrete og virkningsfulde redskaber til mundtlig fremstilling. Mundtlighed smitter af på skriftligheden. Erfaringer viser, at børnenes mundtlige og skriftlige sproglige forståelse forbedres, når de lærer at fortælle. Og så er der de nydanske børn, der kan få succeshistorier ved at lære at bruge sproget.

Evald Tang Kristensen blev født i Nørre Bjert ved Kolding, blev uddannet til lærer og levede hele sit liv i Jylland. I årevis travede han rundt i de midt- og vestjyske hedeegne for at opsøge folk, der kunne fortælle en historie, synge en gammel vise, fortælle sagn og anekdoter, eventyr og vitser.

I begyndelsen finansierede han selv udgivelsen af sine skrifter, senere kom han i kontakt med sprogforskeren Svend Grundtvig, der hjalp ham med at få understøttelse, så han kunne ansætte en vikar nogle uger ad gangen.

Allerede som 28-årig, i 1871, udgav han "Jydske Folkeviser og Toner samlede af Folkemunde" på 400 sider. Siden blev det til 2500 indsamlede eventyr (heraf en del i forskellige udgaver), 15.000 sagn, 3000 viser, og omkring 1000 melodier og næsten 4000 optegnelser af børnerim, remser og lege. Han talte med 3300 mennesker, har man regnet ud.

Evald Tang Kristensen var en helt enestående samler; en lignende flid kendes ikke andre steder i verden.

Selv da han i 1898, 55 år gammel, kom på finansloven, fortsatte han sine vandringer, det meste af tiden til fods og i al slags vejr. Han måtte vandre i vinterhalvåret, hvor folk ikke var på arbejde. Han måtte vente til om aftenen med at banke på i hytterne, for først på det tidspunkt var dagens arbejde overstået, og fortællerne havde tid til ham. Han delte folks jævne liv uden at kny, og det var medvirkende til at skabe tillid.

Uden tillid ville mange fortællere være alt for utrygge ved situationen. Han var på lige fod med dem, de kunne stole på ham, og han nedskrev historierne og sangene, som han hørte dem. Ikke noget med omskrivning og gendigtning, som næsten alle eventyrforskere i ind- og udland har gjort, incl. Svend Grundtvig og brødrene Grimm.

Så derfor - lad os være stolte af vores gamle mundtlige fortælletradition og fortælle historier for hinanden her i Evald Tang Kristensens land. Lad os lytte og blive beriget og lære af nye og gamle historier.

 

 

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

20.12 | 18:14
Vintersolhverv 2015 har modtaget 1
Du kan lide denne side